Mennesker imellem

Jeg havde længe betragtet hende. Set hende gå op af trapperne og klippe en enkelt gang. Stille et spørgsmål, som ikke skulle være stillet og lagt mærke til øjenbrynenes rejse og mundens sejltur. Hørt hende fordreje stemmen på en måde, så ingen kunne tvivle på, hvad ordene var fyldt med og hun satte hænderne i siden, vuggede med hoften og jeg kiggede bare på hendes lange frakke og tænkte, at hun nok ikke havde kunnet holde varmen i den. Den pludselige stilhed deroppefra, på scenen foran vejen, gjorde selv nysgerrigheden endnu mere nysgerrig, men alle andre og jeg lignede folk, som var døve og ikke spor nysgerrige. Ud af øjenkrogen så jeg, at hun begyndte at gå, og da hun var tæt nok på til, at jeg kunne se, at hendes øjne var grå, sendte hun mig et indforstået blik og øjenbrynene tog igen på en rejse. Jeg smilede bare til hende og sendte et indforstået blik tilbage, selvom det slet ikke var det, jeg ville. Nu går hun rundt derude og tror, at jeg var enig med hende og det tror jeg slet ikke, jeg var.

En sjælden verden

Når tørresnoren ikke længere vil hverken sno eller tørre,
når postkortene bliver til mails eller sms’er og nøgler ikke åbner låste døre.
Når en god bog, kun er god, hvis den ender godt,
når selv et snævert syn bliver for småt.
Når paraplyen erstattes af hustage,
når alle dagene er mætte af dage.

Når cirkusprinsessen kun vil hoppe på trampolin,
når klaverspilleren hellere vil spille mandolin.
Når blæsten bliver borte med vinden,
når ordene fyrer forfatterinden.
Når lavendlerne ikke dufter mere,
når journalisterne i fjernsynet ikke længere citerer.

Når sneen bliver koldere end frostgrader,
når lavaen brænder sig selv på og skaber ballader.
Når klovnen ikke griner og er munter,
når spørgsmålstegnet ikke længere undrer.
Når regnen skyller farverne af byen,
når pariserhjulet giver et dårligt udsyn.

Da vil jeg
Glemme mig
Og glemme dig

Kunsten at begrænse mig

Jeg taler for meget, siger han. Taler over mig, taler i en strøm, taler udenom, taler i symboler og sommetider i søvne. Han plejer at lægge en finger på sine læber og knibe øjnene sammen, imens jeg bare taler om ting, som han har hørt tusind gange før; eller i nyhederne i morges. Hvis jeg bare gad snakke, siger han. Så jeg prøvede at snakke, men jeg fik ingen respons. Bare et lille nik og et kys på panden, da han lagde sig ind på sofaen med puden under armen. Han ved ikke, hvad vi har tilfælles mere, siger han. Han siger også, at han tvivler på min interesse i ham.

Normalt gør jeg ikke sådan noget, men i eftermiddags, da han hentede mig fra arbejdet, gav jeg ham en rulle tape og ”snakke bogen – en god bog til rejsen”. Tapen til, hvis jeg kommer til at tale igen og bogen mest fordi, jeg vil have, han skal vide, at vores rejse fortsætter lang tid endnu. I aften nøjes jeg med at fortælle ham, at han er en kiste fuld af guld og en masse lykke.

Nærvær

Selvom, at Afrika er fjernt borte, er du tættere end aldrig før
Og du kommer aldrig for tæt på; aldrig tæt nok
Sætter dig fast lige her i tankerne

Du smiler med øjnene hele tiden, behøver ikke at sige noget
Hvisker alligevel, at du savnede mig og mine kærlige ordspil
Gemmer dig lige her i ordene

Kyssene er de bedste, og pudekampene med
Sammen med dig glemmer jeg lektierne i tasken, fordi du er en sommerfugl
Mærker dig lige her i følelserne

Trygheden kender jeg ud og ind, men jeg opdager stadig nye dybder
Bredder og højder og ærlighed, for med dig er jeg bedre, fordi du gør mig større – selv når du er taget hjem
Husker dig lige her i minderne

Eventyrlysten og fræk, inspirerer mig til at gøre ting, jeg kun kan med dig
Du er tættere end aldrig før, men kommer aldrig for tæt på; aldrig tæt nok
Lægger dig lige her ved hjertet

Vær mig nær.
Vær nær.
Nærvær.

At glemme sig selv

Og så bakker bilen ud af indkørslen og går i panik. River bildøren op og styrter hen over græsplænen, fliserne og op til huset. Ved bare, at har glemt noget. Drejer nøglen om og starter med at lede i gangen. Vender hver en sko på hovedet og åbner lågen både til fryseren og til skabet. Ryster jakke og famler febrilsk lommerne igennem. Bukselommer, baglommer, forlommer, inderlommer, men intet finder. Sukker dybt og åbner vaskemaskinen; egentlig ikke fordi, at regnede med at finde noget derinde. Bordet flyder med flasker fra nytårsaften og fejer dem til side så de smadres mod stengulvet, men er ligeglad.
Forsætter ind i køkkenet og vælter stakken med aviser, da leder efter tv-programmet for i aften. Der kommer ingenting; i hvert fald intet spændende. Løfter op i gulvtæppet og ligger få sekunder efter på maven og glor ind under bordet, hvor det eneste, får øje på er vitaminpille. Hvad har glemt? Fodlisten knirker da træder ind på værelse og får hurtigt vendt kasser på hovedet. Elastikker, blyanter, biografbillet, tyggegummi og fingerring dækker bordet og flår kasserne i kommoden under skrivebordet ud, så kan lede videre. Dagbog, penalhus, stearinlys, lighter, skoleskema, nej. Næste. Blå blog fra niende, gammel stil, papirer, rod, nej. Sukker højt og tramper lidt i gulvet, før igen går videre med at lede. Under puderne i sengen, bag billedet på væggen, imellem dvd'erne på hylden, men intet finder. Men et eller andet har glemt! Der mangler ligesom noget, og bliver frustreret. Prøver at huske, hvad havde med sidste gang. Tænker så det knager, men til ingen nytte. Nu giver snart op, men så husker, hvad har glemt ... jeg. Jeg. Mig.