Sider

27/08/2017

Spor

Justin Timberlake havde lige udgivet et nyt album. Jeg var rejst tværs over landet kun for at se dig pretende, at jeg ikke var that girl. På Svanemøllen fortalte du mig først om alle de blåøjede drengerøve, vi ville have scoret mig inden weekenden var omme. Næst om alle de sukkende kvinder, der ventede for enden af en højtoplæst linje. Forfatter in spe, sagde du og asfalt blev til brosten. 

Ikke sommer, ikke efterår. Længsel efter køligere briser, mens man ædes op af savnet til de lune. Sådan er du, sagde du. Sådan helt vildt fucked up. Broer tog imod os som røde løbere. Det eneste, vi ventede på dengang var det svage øjeblik, der kan opstå efter en kompliment forklædt som kritik....

09/06/2017

Plastikroser

Den aften havde jeg sand mellem lårene. Det skavede, brændte og der var øl på havnen til at dulme. Der var to måner den aften. Den virkelige og refleksionen af selvsamme i bølger, hvori vi havde taget beslutninger, vi ikke vidste, vi ikke havde kræfter til at løfte. Du betalte 30 kroner for at skyde en plastikrose ned til mig. Se mig, jeg rammer plet hver gang. Og så stod han der og jeg fik noget, der minder om hjerteflimmer, bare i maven og alt skreg ja og bang, så havde du skudt rosen ned. Den skal stå i lejligheden, sagde du. Sådan en visner aldrig. Never.

03/11/2016

Gensynsglæde

Blade jeg i går trådte flade mod våd asfalt
sparker jeg til himmels nu
Det er ikke ofte, men sommetider spejler gyldne spir sig i Stadsgraven
og folk må bremse for at storytime 
i stedet for at pleje hukommelsesprocessen
Her overhaler man udenom indenom og mellemom
her går man under jorden i transporttidens navn
venter mere tålmodigt på grønt end hinanden
venter på den dag, du ser mig bagfra og ved det
er mig

27/04/2016

Efterskælv

Mit hjerte slår
mig i stykker
tænker på alle de gange, du spillede jazz på saxofonen
oh, let's stay together
og hvordan vi skændtes til lyden af solsortens aftenseranade fra tagryggen
P6 beat på dit anlæg
mens jeg truede dig med at blive hængende
altid
kvitterede du med medlidenhedskys og sympatisex
Mit hjerte slår

08/12/2015

Afsked

Indtil vi ses
bestig din horisonts vulkaner
se igennem fingre, du har flettet med en kvinde,
der ikke var
tidsfordriv
involvér dig i debatter om en verden skabt
af de ord vi bruger om den
og bliv bange for aldrig at vågne op til det hele igen,
fordi det vidner om,
at du gerne vil

Indtil vi ses
løb om hjørner med den simplificerede nutid,
alle praler med at leve i
og slut fred med ikke at gøre det
erfar at stormer man frem, skaber man sin egen modvind
placér dig blandt frihedsberøvede,
lokalbedøvede
og gå en lille smule i stå mellem stationer
i jagten på flere ensomme kufferter
indtil vi ses

08/11/2015

Savn og hvordan det vokser én over hovedet

Kast mig op
for enden af Vestergade
danser vi stadig med indkøbsposer 
tæt på bristepunktet og du siger,
det handler om framing
danser vi
vakler vi med andre ord
Min drøm er ikke længere at gøre dig lykkelig,
men at du er det

09/10/2015

Your paths have crossed a hundred times

Vores relation er modsat et hav
ikke så pisse dyb
Vi passerer mest hinanden med en anden,
men vi kunne sætte os ned og som i gamle dage
drikke den to go lidt mere to stay,
diskutere om soulmates er illusioner,
når vi ikke længere falder
tilfældigt i snak
foran Føtex på M.P. Bruunsgade

19/09/2015

FoMO (Fear of Missing Out)

Triumferende skal vi gå
ind i hinanden
betragte symmetrisk knoglestruktur
lytte til kredsløbsforbindelser
rutsje zigzag i blodbaners netværk indtil
respirationen skyller os forpustede i land
tæt på
aorta tæller ned til
vi skal gå fra hinanden
det gør de alle sammen, siger du
tænk på hvad vi går glip af derude

18/07/2015

Hjerterum

Pluto har et hjerte og man spørger sig selv
hvad skal en planet med sådan et
vores solsystem skriger
kærlighed
kom nu
tegn fra det yderste rum påpeger alt
det vi ikke kan finde ud af
når vi mister hinanden i panserglaserede 4” skærme
os selv på interstellare rejser
Pluto har et hjerte
jeg går en omvej hjem

26/05/2015

Eskapismens mester

Mit hjerte synker i dit nu
skal du ikke glemme jeg fik dig til at smile
med et hav i ryggen og en flod i brystet
helt vildt forandret
er du
helt vildt forankret
i overbevisningen om, at gadehjørner er velkendte vinkler, og at det er derfor, du faker den sms, når jeg passerer dig i Posthussmøgen
Jeg forsvinder ikke fordi du fortrænger
jeg findes