Mennesker imellem

Jeg havde længe betragtet hende. Set hende gå op af trapperne og klippe en enkelt gang. Stille et spørgsmål, som ikke skulle være stillet og lagt mærke til øjenbrynenes rejse og mundens sejltur. Hørt hende fordreje stemmen på en måde, så ingen kunne tvivle på, hvad ordene var fyldt med og hun satte hænderne i siden, vuggede med hoften og jeg kiggede bare på hendes lange frakke og tænkte, at hun nok ikke havde kunnet holde varmen i den. Den pludselige stilhed deroppefra, på scenen foran vejen, gjorde selv nysgerrigheden endnu mere nysgerrig, men alle andre og jeg lignede folk, som var døve og ikke spor nysgerrige. Ud af øjenkrogen så jeg, at hun begyndte at gå, og da hun var tæt nok på til, at jeg kunne se, at hendes øjne var grå, sendte hun mig et indforstået blik og øjenbrynene tog igen på en rejse. Jeg smilede bare til hende og sendte et indforstået blik tilbage, selvom det slet ikke var det, jeg ville. Nu går hun rundt derude og tror, at jeg var enig med hende og det tror jeg slet ikke, jeg var.

Distance

Jeg kan tælle mine skridt til din dør
Aldrig har du været længere væk
Tæller mine skridt

Jeg kan se dit hus herfra
Aldrig har det set så lille ud
Spejder mod dit hus

Jeg kan høre dine sange
Aldrig har de været så tyste
Lytter til melodien

Jeg kan føle din varme
Aldrig har den været koldere
Længes efter trygheden

Vejen er kort; rejsen lang
Du er tæt; har aldrig været længere væk
Vi er indbegrebet af Distance

Distance