Jeg tror sgu ikke, jeg stønner dit navn liderligt nok.
Det er også svært at lade sig følge til bussen og fake en følelsesmæssig orgasme og vide, at travle løgnehistorier kollapser så let i tomme kalenderuger.
Jeg tror, det er forkert at tvinge imaginære sommerfugle til at kilde mere formelle steder, når de ikke vil
så
lad os nu bare spise pizza i elektrisk lys. Skabe enestående stjernehimler i ophidselse.
Det er ikke let at vende ordene rigtigt, når jeg meget hellere vil have ham den forsvundne fra caféen, jeg ikke har hørt fra siden han foreslog et møde på den anden side af natten, foran Magasin på kanten af et frostsprængt fortov.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar