Jeg tænker meget
på hvordan jeg ville føle, hvis din næste kæreste var en
fyr.
Vi skulle sidde på café alle tre
drikke latte med mønster
og du ville være bange for, at jeg tænkte: ”fuck – jeg
gjorde ham homoseksuel”
og jeg ville smile ganske ægte og være skræmt over mine egne
noget nært lykkelige tanker om, at det var det
næstbedste,
der kunne ske.
Din fyr ville byde mig op til dans på en populær natklub og
destruere det sidste konkurrencegen i mig og jeg ville gå ad Studsgade imellem
jer,
synge mindet om Lou Reed evigt og splittes i et altomsluttende
surrealistisk daggry.
Jeg tænker ikke
jeg er den første poet med tinnitus og let til
tårer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar