Rundstykker på månen

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, når det sker. Når du ser på mig uden spænding og fascination. Når du ikke længere skinner i mit selskab og går den lige vej ad stien hjem.

Jeg ved jo godt, vi henter rundstykker hver søndag. Står op klokken 11 og klæder hinanden på. Og af igen. Skiftes til at børste tænder. Mig først.

Vi tager genvejene, der mest af alt minder om vores flettede fingre; vi kender dem alt for godt.

Du spørger til mine seneste drømme, rækker mig opladeren til min mobil – jeg svarer, at jeg stadig drømmer om Berlin, finder dine sokker for enden af sengen.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Den dag, du går, fordi jeg keder dig. Det sidste jeg vil være er triviel. Vil du med en tur til månen på søndag? Jeg gir’.