Du forsvandt med solsortenes sang, da efteråret indhentede os efter lang tids flugt. Gled, trillede og fadede, da bladene dalede og lagde sig beskyttende om byen. Du sagde ikke på gensyn, vi ses, farvel. Vent ikke, sagde du. Men det gør jeg. Jeg venter foran biograferne og bag ved teatret, hvor du citerede Shakespeare og Lennon og hvor vi delte en pose Matador Mix.
Jeg tror aldrig, du kommer tilbage. Dine eventyr findes derude, hvor lygterne ikke tændes klokken 20 hver aften. Det tror jeg også, mine gør nu.