Han råber, hvad fanden, jeg har så
travlt med. ”Du er altid fuld af undskyldninger”.
Jeg undskylder som jeg plejer med,
at ”jeg har et liv ved siden af dig”.
Hovedrysten.
Opgivenhed.
”Det går ikke længere” siger han. ”Det
står, det vælter”.
Og så falder mit liv sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar