Sider
09.06.2010
Marker i majs
Jeg pillede noget af den grønne stængel og så mig tilbage af vejen, hvor maratonløberne, uden mig, fortsatte deres flugt fra smerterne og så lyset (måske). Jeg kan ikke huske, hvornår og hvorfor jeg meldte mig til løbet og jeg kan ikke huske, hvad grunden var til, at jeg stoppede midt på marken. Jeg rørte igen ved, hvad jeg tror, var en knop på kolben, men det hænger ikke helt sammen, når majskolber ikke har knopper. Jeg pillede den af og så stod du der. Lige foran mig. Du grinede lidt, glæden dryssede ned over mig og dit mellemrum gjorde afstanden endnu mindre. Du strålede og jeg undrede mig slet ikke over, at du var spærret inde bag tremmer midt i majsmarken.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar