Sider

08.12.2015

Afsked

Indtil vi ses
bestig din horisonts vulkaner
se igennem fingre, du har flettet med en kvinde,
der ikke var
tidsfordriv
involvér dig i debatter om en verden skabt
af de ord vi bruger om den
og bliv bange for aldrig at vågne op til det hele igen,
fordi det vidner om,
at du gerne vil

Indtil vi ses
løb om hjørner med den simplificerede nutid,
alle praler med at leve i
og slut fred med ikke at gøre det
erfar at stormer man frem, skaber man sin egen modvind
placér dig blandt frihedsberøvede,
lokalbedøvede
og gå en lille smule i stå mellem stationer
i jagten på flere ensomme kufferter
indtil vi ses

Ingen kommentarer: