You are my hero of yet another day

I dette øjeblik sidder jeg. Jeg sidder mest fordi, jeg er nødt til det, men også fordi at jeg ikke rigtig kan andet. Jeg tryllebindes hver gang og ser pludselig mig selv som en lille, flyvende fe, i et fortryllet univers af fantasi og ingenting. Du er den store kæmpe, som kan virke skræmmende, men inderst inde er god og kærlig og du løfter mig op i mine vinger, puster til mig og får mig til at grine og elske

Jeg vil altid være som dig. Jeg prøver altid, at være ligesom dig. Jeg prøver at tryllebinde folk og være smuk med slips og jakkesæt på og med mudder i hovedet. Jeg prøver at få mine sætninger til at lyde, så folk kun misforstår, hvis de skal misforstås og jeg leder efter fine ord i ordbogen, som pifter mine ubetydelige historier og digte op. Men ingenting virker for mig, som det virker for dig.

I en rendesten løber vandet gennem dine fingre og du aer småstenene med tæerne. Jeg har skrevet historier om fattige mennesker før, men i dem, var de fattige ynkelige, syge og hurtigt glemt igen. Du er ikke som dem. Du rejser dig og får det til at virke; peger på en stjerne, spiller fodbold med en digtet bold, sover på hovedpuden af ædelstene og lægger arm med dæmonerne.

Hvis ikke flere, så er jeg i hvert fald altid at finde ét af disse steder: foran dig, bagved dig, ved siden af dig, på din skulder, over dit hoved, i din hånd, i en sms