Mærk en flugt
tage sin begyndelse i et roligt kropssprogs afvigelser
klare beskeders
druknedød i et stemmebånds ustabile vibrationer
blodkar på
bristepunktet i blokerede tankekanaler
missiler af panik
i et ansigts mimik som spejl af et ekspansivt indre
når du siger
fortæl mig ting du ved ting du tror du ved og vis mig rundt i en by,
hvor din puls er hovedstad, centrum er lige der, hvor flest er indblandet i harmonikasammenstød
og vi er alle sammenstøds
epicenter
hvor din puls er hovedstad, centrum er lige der, hvor flest er indblandet i harmonikasammenstød
og vi er alle sammenstøds
epicenter
Jeg er flygtning
i din tænkte verden
af gengældt
hengivenhed i lånte lagener
jeg rider væk på
mit galoperende hjerte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar