I en ærlig atmosfærisk uvirkelighed tabte vi de jævndøgn,
der af os var blevet forstået som
indbegrebet af den perfekte sammensætning
den lige fordeling af lys og mørke,
det krøllede og det foldede,
øjeblikke, vi trak til os, der gled fra hinanden
ud i nætter uden ilt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar