Måneformørkelser

Har gjort det før; redt senge i daggamle dates’ lejligheder med farverige byudsigter efter afvæbning af beskidte profetier i femte selvkontrollerende times forbandede fristelse. Spillet guitar i trusser på svævende altaner opløftet over midtbyens hustage, oplyst af en måne, der engang var lommelygte i dit og mit univers af forsvundne grunde, men nu fungerer som vejviser i unge nætter, spotlight på platonisk tosomhed. Er vågnet i bløde lagener på endnu en fredag, du havde spået vores og jeg tænker, at du ville hade mig for det her, da jeg krydser mørke overganges fuldt optrukne linjer igen. Bordeauxrød ballademager i penumbra.