Når vi tænder lysene over cafébesøg, vi afsluttede i en
blindgyde, husker vi spejlneuronernes betydning den aften, hvor jeg kopierede
dine bevægelser fra skæve smil til symmetriske hænders begær. Midt imellem
balance og fortidens comeback forstod jeg din evne til forbinde undergang og
mening - verdenens og vores og hvordan skal jeg leve med den erkendelse, at jeg stadig
ikke ved om jeg skal råbe efter dig på Europaplads eller skynde mig i modsat
retning,
at jeg aldrig er kommet over
dig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar