Sider

21.09.2012

Rum, der forsvinder (livets små perioder)

Gulvene var af fyrretræ og flossede, vinduerne med byudsigt sprossede
Når solen stod op blev synsvinklerne rumsterende
Pisse irriterende
Jeg blev rummelig i verdens mindste rum. Grundlagde byggestenen til mit eget samfund, der rummede både sympati, telepati, dagdrømmeri og poetokrati, der opstod til fordel for demokrati (enemand udgør jo heller ikke et folk)
Jeg var ordfører i sprogdebatter, der omhandlede engelske låneord,
bullshit,
jeg blev romanforfatter, til jeg på den 1.
af 31 dage forlod mit smuldrende rum og vandrede ud mod den azurblå

mur

Ingen kommentarer: