Som når du og jeg vågner i et tilsyneladende tomt hus, men
ved, at tomhed er det sidste, der findes her. Tosomhed derimod. Tosom. To os. Oshed. Tohed.
Du er, ubevidst, en fabelagtig nonverbalkommunikator og jeg udtaler bevidst ordene, som de staves; lægger tryk på d’et i god, ligesom du normalt gør og tænker, at det er lige nøjagtigt, hvad du er for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar