Sider

02.06.2012

Postkasser ved vejen

Din postkasse stod tæt ved huset. Det ved jeg kun, fordi jeg engang solgte julemærker hos naboen. Tit ville jeg lægge en lille seddel deri, men jeg nåede aldrig længere end til nummer 6. En gang tegnede jeg et hjerte med bøgebladssaft ud for dit husnummer, på skiltet ved vejen. Afstanden mellem mit mod og din postkasse, gjorde det for mig umuligt at fortælle, at når vi gyngede, var det eneste, der betød noget hvor længe.

Alt det, jeg aldrig fik sagt, fordi din postkasse ikke stod ved vejen. 

Ingen kommentarer: