Åndsfraværende nynnede du et bandeord over verdens
elendighed og sommernætterne, der allerede snart igen ville blive mørke, tågede
og uendelige som sorte huller i en i forvejen tom og ødelagt atmosfære.
Fortvivlet opmuntrede jeg, at sommernætterne, der duftede af
hybenblomster, når solen trådte op for os inden, vi ramte lagnerne i varm
omfavnelse, da kun lige var begyndt, inden morgendisen lagde sig tungt over os
og bremsede dagenes begyndelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar