For år tilbage lavede du grafer over, hvor mange kys, jeg
gav dig på de forskellige ugedage (mandag var altid en klar vinder – engang
kyssede vi hinanden tres gange på en mandag) og cirkeldiagrammer over, hvor vi tilbragte det meste af vores tid; i
skoven, i sengen eller i køkkenet (ofte ret ulige fordelt, hvilket gik dig
meget på)
Regnskaberne gik i sig selv, da du indså, at vi var for evigt.
Ingen grund til kysbesparelser og så elskede du mig inderligt syv nætter i træk
og kyssede mig fyrre gange om dagen i fireogtyve dage.
I mandags, for femte mandag i træk, kyssede jeg dig ikke og
vi tilbragte endnu en dag i en vestsjællandsk skov.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar