Jeg har fortrudt en million gange, siden jeg sendte dig
medlidende øjne fra dørsprækken. Men vi var helt forkerte dengang. Ranglede og
akavede i vores bevægelser. Nøgler og neglelak.
Det sidste tordenvejr jog mig ind til byen og lysene, der
siden har holdt mig i live. Er du i live, som jeg kender dig? Toiletpapir i
neonfarver.
Har hørt så meget. Fra P især. Om en kvinde i din lejlighed
og børn på din altan, arkitektur til daglig og Malaga i weekenderne.
Usandsynligt, I know …. eller hvad?
Vindene og vejene er de samme, men vi kunne nok lægge landet
ned på ny.
Jeg tænker på dig fra hustagene. Kan jeg stadig nå dig?
Jeg tænker på dig fra hustagene. Kan jeg stadig nå dig?
Skriv til mig.
M
Ingen kommentarer:
Send en kommentar