Sider
06.07.2009
Et kæledyrs død
Du var et popcorn, så glad og så lille og så kortvarig
Sprang op i luften og ned igen, i en bue – en regnbue
og satte dig fast i hjertet, med alle dine farver og dit venskab
Du var god til det inderste, helt ind i livet og hemmeligheder blev udvekslet
Som en sommer, var du, trofast og lyttende og med altid positive blink
Du var en linje, et enkelt ord, en stor betydning og en glad jive eller jitterbug
Et lille blad, ud af en hel trækrone og en enkelt node i min yndlingssang
Speciel
Var du
Du er min endnu og forglem mig ej
I havens solskin falder regndråberne på dig
Du er et hjerteslag og et barndomsminde og jeg savner dig hver dag i drømme
Du er en blomst i jorden og et vindpust i nakken, den lille nerve ved øjet
Du er et popkorn, springer op i luften og ned igen
i en bue – en regnbue, er du
Du var i verden, men er i mig
Stadig helt speciel
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar